ADHD, ADD og medicin

ADHD og ADD behandles med samme type medicin, fordi begge tilstande skyldes vanskeligheder med opmærksomhed, impulsstyring og regulering af aktivitetsniveau. Medicinen kan være en vigtig støtte i hverdagen og hjælpe med at skabe ro, fokus og bedre mental udholdenhed. Mange oplever for første gang "ro i hjernen" og  mindre "tankemylder".

Nedenfor gennemgår jeg de mest anvendte præparater, deres virkning, bivirkninger, særlige forholdsregler og de gældende tilskudsregler.

De to hovedtyper af ADHD‑medicin

1. Centralstimulerende medicin

Der findes to forskellige typer centralstimulerende medicin:

• Methylphenidat (fx Ritalin, Medikinet, Concerta)

• Elvanse (Lisdexamfetamin)

Begge øger mængden af dopamin og noradrenalin i hjernen, hvilket forbedrer evnen til at fastholde opmærksomhed, regulere impulser og skabe mental ro.

2. Ikke‑centralstimulerende medicin

• Atomoxetin (Strattera)

Atomoxetin virker ved at hæmme genoptagelsen af noradrenalin, og har en mere jævn, ikke‑stimulerende effekt. Det kan være et godt alternativ for personer, der ikke tåler centralstimulerende medicin eller er plaget af samtidig angst.

Forventet effekt af ADHD-medicin

De fleste oplever:

• Bedre koncentration og fokus

• Mindre indre uro

• Bedre overblik og struktur

• Færre impulsive handlinger

• Øget mental udholdenhed

• Bedre evne til at påbegynde og afslutte opgaver

• Større ro i hovedet og mindre tankemylder

Effekten kommer ofte hurtigt ved stimulans (samme dag), mens atomoxetin typisk kræver 4-8 ugers behandling.

Hvor stor er effekten?

Store metaanalyser viser, at:

• Stimulans har effekt hos ca. 70–80 % af patienter (Faraone & Buitelaar, 2010).

• Atomoxetin har effekt hos ca. 40–60 % (Kratochvil et al., 2002; Michelson et al., 2001).

Hvor længe virker ADHD‑medicin?

Methylphenidat: tre forskellige virkningsvarigheder

Methylphenidat findes i flere formuleringer, som adskiller sig markant i indsættende effekt og virkningsvarighed:

• Korttidsvirkende Virker typisk 3–4 timer. Bruges sjældent som eneste behandling, men kan være relevant som supplement ved behov for ekstra dækning fx om morgenen eller senere på dagen. Effekten indsætter kort efter indtag. 

• Mellemvirkende (CR) Virker typisk 6–7 timer. Har en mere jævn udløsning og dækker ofte skole- eller arbejdsdagen.

• Langtidsvirkende (depot) Virker typisk 8–12 timer, afhængigt af individuel metabolisme. Depotpræparater giver en stabil effekt gennem dagen og er ofte førstevalg ved opstart. Effekten indsætter først ca. 1½ efter indtag. 

Det kan være relevante at skifte imellem eller kombinere forskellige virkningsvarigheder, hvis der er problemer med rebound, utilstrækkelig dækning i løbet af dagen eller problemer med søvnen.

Elvanse: lang virkning

Elvanse findes primært i én formulering, som giver en lang og stabil virkning på ca. 12–14 timer. Det betyder, at mange oplever dækning gennem hele skole- eller arbejdsdagen samt eftermiddagen. Elvanse har en langsom indsættende effekt, fordi det først omdannes til aktivt dexamfetamin i kroppen, hvilket giver en jævn virkningsprofil.

For nogle kan den lange virkningsvarighed give problemer med nattesøvnen, og nogle foretrækker at føle sig 'medicinfri' om aftenen. 

Atomoxetin: døgndækkende

Atomoxetin er ikke centralstimulerende og har en helt anden virkningsmekanisme end Methylphenidat og Elvanse. Effekten af Atomoxetin bygges op over flere uger, men når effekten først indtræder er den stabil gennem hele døgnet - også om aftenen og natten.

Nogle tager Atomoxetin én gang dagligt, mens andre tager Atomoxetin to gange dagligt, da det kan reducere bivirkninger fra maven fx kvalme og mavesmerter.  

Hvad er rebound?

Tegn på rebound

Rebound er et fænomen, der kan opstå, når virkningen af ADHD‑medicinen begynder at aftage. I stedet for blot at vende tilbage til det 'normale' niveau af symptomer, kan nogle opleve en kortvarig forværring af ADHD eller ADD‑symptomerne — ofte mere intens end før medicinstart.

Det kan vise sig som:

• Irritabilitet

• Rastløshed eller uro

• Stærkt nedsat fokus

• Humørsvingninger

• Træthed eller “nedtur”

Rebound varer typisk fra minutter til et par timer, afhængigt af præparat og formulering.

Hvorfor opstår rebound?

Rebound ses især ved korttidsvirkende methylphenidat, hvor koncentrationen falder hurtigt. Det kan også opstå ved depotpræparater, hvis virkningsprofilen ikke passer optimalt til dagens rytme.

Hvordan håndteres rebound?

Det er et almindeligt fænomen, og løsningen afhænger af præparat og behov. Typisk vurderes:

• om virkningsvarigheden passer til dagens længde

• om en anden formulering af methylphenidat er mere stabil

• om der er behov for justering af tidspunktet for indtagelse

Bivirkninger til ADHD-medicin

Centralstimulerende medicin (Methylphenidat og Elvanse)

Typiske bivirkninger:

• Nedsat appetit og vægttab
• Søvnproblemer - især  de langtidsvirkende præparater, eller hvis man tager medicinen for sent på dagen.
• Mundtørhed
• Hjertebanken
• Let øget puls og blodtryk
• En følelse af nervøsitet eller overstimulering
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Svedtendens
• Humørændringer

Bivirkningerne er ofte dosisafhængige og kan mindskes ved justering af dosis eller præparat.

Atomoxetin

Typiske bivirkninger:

• Kvalme
• Mavesmerter
• Forstoppelse
• Træthed
• Let mundtørhed
• Nedsat appetit og vægttab
• Søvnændringer
• Let øget puls og blodtryk
• Svimmelhed
• Humørændringer

Atomoxetin har generelt færre 'stimulerende bivirkninger' og kan være fordelagtigt hvis man samtidig også har angst eller hvis man ikke tåler centralstimulerende medicin.

Skift til en anden type ADHD-medicin

Medicinrådets algoritme:

Medicinrådet anbefaler, at Methylphenidat er 1. valg, når man starter medicinsk behandling for ADHD. Hvis der opstår problemer som fx rebound eller søvnforstyrrelser, kan man forsøge at skifte til en anden formulering af Methylphenidat med en anden virkningsvarighed (korttidsvirkende, mellemvirkende eller langtidsvirkende).

Hvis man trods tilstrækkelig høj dosis ikke har tilstrækkelig effekt, eller hvis der opstår uacceptable bivirkninger, er det relevant at prøve en anden type ADHD‑medicin. Medicinrådet angiver Atomoxetin og Elvanse som ligeværdige 2. valg.

Ved fortsat manglende effekt kan Guanfacin overvejes som 3. valg.

Lægemiddelstyrelsens algoritme:

Lægemiddelstyrelsen giver ikke automatisk tilskud til ADHD‑medicin. Når en behandling påbegyndes, søger lægen derfor samtidig om tilskud og dokumenterer, at patienten har fået stillet en ADHD‑ eller ADD‑diagnose, som medfører væsentlig funktionspåvirkning.

Tilskud kan i første omgang kun søges til Methylphenidat, da dette er 1. valg. Bevillingen omfatter alle formuleringer — både korttidsvirkende, mellemvirkende og langtidsvirkende Methylphenidat.

Hvis man på grund af uacceptable bivirkninger eller utilstrækkelig effekt må skifte til en anden type ADHD‑medicin, skal lægen indsende en ny tilskudsansøgning for det pågældende præparat.

Lægemiddelstyrelsen har i 2026 ændret tilskudsreglerne, så man skal have afprøvet Atomoxetin, før der kan gives tilskud til Elvanse — medmindre der foreligger tungtvejende medicinske grunde til, at atomoxetin ikke kan anvendes (hvilket meget sjældent er tilfældet). For at Atomoxetin kan betragtes som afprøvet, skal man enten have haft generende bivirkninger eller manglende effekt trods tilstrækkelig høj dosering.

I praksis betyder det, at selvom Atomoxetin og Elvanse er ligeværdige 2. valg i Medicinrådets anbefalinger, skal man have afprøvet både Methylphenidat og Atomoxetin, før der kan søges om tilskud til Elvanse. Dette skyldes, at Elvanse er væsentlig dyrere end de to andre præparater

Lægemiddelstyrelsen angiver, at sagsbehandlingen typisk tager ca. 2 uger for ukomplicerede ansøgninger. Hvis tilskuddet bevilliges, gives det med ½ års tilbagevirkende kraft, så køb af medicin i denne periode kan indberettes til din CTR‑konto. En CTR‑konto er din personlige konto, hvor alle køb af tilskudsberettiget medicin registreres. Gem derfor kvitteringerne og henvend dig på det apotek, hvor medicinen er købt. Du kan læse mere her https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/individuelle-tilskud/enkelttilskud/

Rejser med ADHD-medicin

Rejser i Schengen

Når man rejser i Schengen‑området med Methylphenidat og Elvanse, skal man som udgangspunkt medbringe en Schengen-attest - også kaldet et pillepas. Et pillepas er en officiel attest, der dokumenterer, at medicinen er ordineret til dig, og at du lovligt må medbringe den over grænserne. Et pillepas udstedet gratis på apoteket i Danmark, gælder i 30 dage og skal medbringes på hele rejsen. Du kan bestille pillepasset online her: https://app.apoteket.dk/pillepas/borger. 

Et pillepas er en enkel måde at undgå problemer ved grænsekontrol, og det anbefales at få det udstedt i god tid før afrejse.

Atomoxetin kræver ikke pillepas, fordi det ikke er omfattet af lovgivning om euforiserende stoffer.

Rejser udenfor Schengen

Danmark har ikke lignende aftaler med lande udenfor Schengen. Her skal du selv undersøge, hvilke regler der gælder for rejser med Methylphenidat og Elvanse. Ønsker du at få dokumentation for din medicin ved rejser udenfor Schengensamarbejdet, kan apoteket eller din egen læge hjælpe med at udarbejde en medicin-attest - ofte mod et gebyr. 

Bilkørsel og ADHD-medicin

For de fleste påvirker ADHD‑medicin ikke evnen til at køre bil negativt, når medicinen er korrekt doseret — tværtimod oplever mange en bedre koncentration, ro og opmærksomhed, hvilket kan styrke trafiksikkerheden. Det afgørende er, at behandlingen er stabil, og at man ikke har generende bivirkninger, der kan påvirke køreevnen.

Centralstimulerende medicin som Methylphenidat og Elvanse er udstyret med en rød advarselstrekant, da de især i opstartsfasen kan give bivirkninger som fx svimmelhed, hjertebanken og søvnproblemer, og enkelte kan opleve overstimulering eller humørsvingninger. Ikke‑stimulerende medicin som Atomoxetin kan også give fx svimmelhed, træthed og humørændringer. Sådanne bivirkninger kan påvirke bilkørslen, og man bør derfor være meget varsom med bilkørsel, indtil behandlingen er justeret og man igen er i stabil balance.

Jeg anbefaler, at du undlader at køre bil de første dage og herfra vurderer din egen tilstand fra dag til dag. Du må ikke køre bil, hvis du føler sig påvirket af medicinen, er usædvanligt træt, har markant uro, eller hvis symptomerne er forværret — fx ved rebound. Når behandlingen er velreguleret, og du har det godt på sin medicin, er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for bilkørsel.

Da både Methylphenidat og Elvanse indeholder amfetaminlignende stoffer, kan de i nogle tilfælde give udslag på politiets narkotests. Det kan derfor være en fordel at kunne dokumentere sin behandling — for eksempel ved at have en app som Apoteket, hvor medicinoplysninger og recepter fremgår.

Ting du skal være særlig opmærksom på!

Mundtørhed: Hvis du får mundtørhed, bør du drikke rigeligt vand, holde en omhyggelig mundhygiejne (hyppig tandbørstning, gå en ekstra gang til tandlægen) og eventuelt bruge sukkerfrit tyggegummi eller spytstimulerende produkter fra apoteket. Det er vigtigt, da mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne.

Alkohol: ADHD‑medicin forstærker virkningen af alkohol, og de to bør derfor ikke kombineres.

Kvalme: Oplever du kvalme, kan det hjælpe at tage medicinen sammen med et måltid.

Tics: ADHD‑medicin kan i nogle tilfælde forværre eller udløse tics.

Kæbespændinger: Methylphenidat og Elvanse kan give øget muskelspænding, tænderskæren eller en tendens til at bide sammen. Tal med din læge, hvis det bliver generende.

Kontrol hos egen læge: Studier viser en øget langtidsrisiko for forhøjet blodtryk, forhøjet puls og kardiovaskulær sygdom. Når du er afsluttet hos mig, skal du derfor til kontrol hos egen læge hvert halve år. Du skal selv huske at bestille tiden, så det kan være en god idé at notere det i kalenderen.

Depressive symptomer: En lille gruppe kan opleve påvirkning af humøret i uger til måneder efter opstart af ADHD‑medicin. Hvis der opstår tegn på depressive symptomer, skal du kontakte læge. Det kan være relevant at holde pause med medicinen eller skifte præparat.

Graviditet: Retningslinjerne angiver, at Methylphenidat, Elvanse og Atomoxetin kan anvendes under graviditet, hvis det er absolut nødvendigt, men beslutningen beror altid på en individuel lægefaglig vurdering. Der er begrænset viden om eventuelle langsigtede effekter på fosteret, og behovet for medicin skal derfor vejes omhyggeligt op mod sværhedsgraden af de symptomer, der behandles. Mange vælger at holde pause med medicinen under graviditeten, hvis det kan ske uden en markant forværring af den psykiske tilstand. Overvejelser om graviditet bør altid drøftes med en læge, så der kan træffes en forsvarlig beslutning om behandlingen.

Professionel udredning og individuelt tilpasset behandling

ADHD er en kompleks tilstand, og det er derfor vigtigt, at både udredning og behandling tilpasses den enkelte og følges tæt af en erfaren fagperson. Mange har – ud over ADHD eller ADD – også andre udfordringer som angst, stress eller tidligere depressioner, og det stiller særlige krav til behandlingen. ADHD‑medicin kan påvirke angst og humør i både positiv og negativ retning, og derfor er det afgørende med en psykiater, der kan vurdere udviklingen og justere behandlingen løbende.

Symptomer, bivirkninger og livssituation varierer fra person til person, og ingen forløb er ens. Fordi jeg arbejder uden for den offentlige psykiatri, har jeg mulighed for at tilrettelægge hvert forløb individuelt og skabe en behandling, der passer præcist til dine behov.

Med mere end 20 års erfaring inden for psykiatrien kan jeg tilbyde en solid og fagligt velfunderet udredning og behandling samt kontinuerlig opfølgning. Det er mig, der følger dig gennem hele forløbet, og som fuldtidspraktiserende psykiater kan jeg sikre tæt kontakt og kort responstid, hvilket giver en tryg og stabil ramme om behandlingen.