Et trygt og overskueligt forløb 

Klik på krydset og se detaljer under de enkelte udredninger og behandlinger

Indledende vurdering

Den indledende vurdering er en dobbeltkonsultation á 90 minutter, hvor du fortæller mig om dine psykiske udfordringer, og jeg lærer dig at kende, gennemgår din baggrund, opvækst, uddannelse og tidligere forløb, samt spørger ind til psykiske og fysiske sygdomme, medicin, arvelighed osv.. Ved denne samtale finder vi ud af, om der er mistanke om specifikke psykiatriske lidelser og aftaler det videre forløb.

Indledende vurdering koster 5.000 kr.

- Udredning af ADHD (efter indledende vurdering)

Udredning af ADHD /ADD består af: 

  • PSE‑interview: Dobbeltkonsultation á 90 minutter, hvor vi undersøger, om der er tegn på anden psykisk lidelse, fx angst, OCD, PTSD, spiseforstyrrelse eller depression. 
  • DIVA‑5 interview:  Dobbeltkonsultation á 90 minutter. Her går vi systematisk i dybden med dine ADHD/ADD‑symptomer i både barndommen og voksenalderen og undersøger symptomernes påvirkning på dit funktionsniveau. Hvis kriterierne er opfyldt, stilles diagnosen ADHD eller ADD. Det anbefales at medbringe en pårørende til denne samtale - helst en pårørende, som kender dig fra barndommen. 

ADHD / ADD udredningspakken koster 10.000 kr og kan først igangsættes efter den indledende vurdering. 

- Udredning af Autisme (efter indledende vurdering)

Udredning af en autisme spektrum forstyrrelse består af: 

  • Udfyldelse af RAADS-R, AQ og EQ spørgeskemaer.
  • PSE‑interview: En dobbeltkonsultation á 90 minutter, hvor vi undersøger, om der er tegn på anden psykisk lidelse, fx angst, OCD, PTSD, spiseforstyrrelse eller depression. 
  • AAA-interview: Forløber over 2-3 dobbeltkonsultationer á 90 minutter. Her går vi systematisk i dybden med dine autistiske symptomer i barndommen og voksenalderen, samt undersøger symptomernes påvirkning på dit funktionsniveau. Hvis kriterierne er opfyldt, stilles en diagnose indenfor autisme spekteret. Det anbefales, at man til en af samtalerne under AAA-interviewet medbringer en pårørende - helst en pårørende, som kender dig fra barndommen. Desuden anbefales, at en pårørende udfylder et spørgeskema om udfordringer i barndommen.

 

Autisme udredningspakken koster 12.500-15.000 kr og kan først igangsættes efter den indledende vurdering.

- Udredning af både ADHD og Autisme (efter indledende vurdering)

Udredning af både ADHD/ADD og en autisme spektrum forstyrrelse består af: 

  • PSE‑interview: Dobbeltkonsultation á 90 minutter, hvor vi undersøger, om der er tegn på anden psykisk lidelse, fx angst, OCD, PTSD, spiseforstyrrelse eller depression. 
  • DIVA‑5 interview:  Dobbeltkonsultation á 90 minutter, hvor vi går systematisk i dybden med dine ADHD/ADD‑symptomer i både barndommen og voksenalderen og undersøger symptomernes påvirkning på dit funktionsniveau. Hvis kriterierne er opfyldt, stilles diagnosen ADHD eller ADD. Det anbefales at medbringe en pårørende til denne samtale - helst en pårørende, som kender dig fra barndommen. 
  • Udfyldelse af RAADS-R, AQ og EQ spørgeskemaer.
  • AAA-interview: Forløber over 2-3 dobbeltkonsultationer á 90 minutter. Her går vi systematisk i dybden med dine autistiske symptomer i barndommen og voksenalderen, samt undersøger symptomernes påvirkning på dit funktionsniveau. Hvis kriterierne er opfyldt, stilles en diagnose indenfor autisme spekteret. Det anbefales, at man til en af samtalerne under AAA-interviewet medbringer en pårørende - helst en pårørende, som kender dig fra barndommen. Desuden anbefales, at en pårørende udfylder et spørgeskema om udfordringer i barndommen.

ADHD + Autisme udredningspakken koster 17.500-20.000 kr og kan først igangsættes efter den indledende vurdering.

- Udredning af angst, depression, OCD og PTSD (efter indledende vurdering)

Udredningen består af en dobbeltkonsultation a 90 minutter hvor vi laver: 

  • PSE‑interview: Her går vi i dybden med dine psykiske udfordringer og finder ud af, om du opfylder kriterierne for en angstlidelse, depression, PTSD / belastningsreaktion eller OCD. Derudover spørger jeg altid ind til tegn på tidligere eller nuværende maniske symptomer, psykotiske symptomer, spiseforstyrrelse eller andet. 

Udredning af angst, depression, OCD og PTSD koster 5.000 kr og kan først igangsættes efter den indledende vurdering.

Behandling efter udredning

Efter udredningen gennemgår vi resultatet, hvor du vil blive rådgivet om diagnoser og strategier til at håndtere dine udfordringer.  

Alt efter diagnose, kan der  påbegyndes medicinsk behandling - f.eks. antidepressiv medicin eller ADHD medicin.

Ved medicinsk behandling startes altid forsigtigt op med stor opmærksomhed på bivirkninger. 

3 - 5 medicinsamtaler er oftest nok til at starte og justere medicinen. I tilfælde af bivirkninger, manglende effekt eller andet, kan det dog være nødvendigt med yderligere medicinsamtaler.

Når du er i stabil medicinsk behandling med god effekt og uden bivirkninger, afholdes en afsluttende lægesamtale. For ADHD-medicin kræver sundhedsstyrelsen, at du har været i stabil dosering i min. 3 mndr. Ved den afsluttende lægesamtale lægger vi sammen en plan for overgangen til din egen læge. Jeg udformer et afslutningsbrev, som jeg sender til din læge. Jeg udskriver recepter til den første måned og herefter overtager din egen læge receptudskrivelsen. Ved ADHD-medicin søger jeg om varigt tilskud.

 

Hver medicinsamtale varer op til 45 minutter og koster 2500 kr

For detaljer se: 


Hvad gør jeg, hvis jeg allerede har en ADHD eller ADD diagnose og ønsker at starte eller skifte medicin

Du skal booke en tid til indledende vurdering (5.000 kr). Ved den indledende vurdering lærer jeg dig at kende, undersøger dig fysisk, booker blodprøver og hjertekardiogram - og sammen drøfter vi opstart/skift af ADHD medicin. Herefter vil der som regel være behov for yderligere 2-5 medicinsamtaler (a 2.500 kr)  til at færdigjustere ADHD-medicinen. Antallet afhænger af effekt og bivirkninger. Inden den indledende vurdering skal jeg have tilsendt en kopi af ADHD-udredningen.  

Hvordan stilles en diagnose?

Diagnoser stilles ud fra gældende retningslinjer og på baggrund af samtaler, diagnostiske interviews og spørgeskemaer. Der er derfor IKKE garanti for en given diagnose, selvom man selv betaler for forløbet.