Unge i mistrivsel og social isolation – udredning og behandling i Holte, Nordsjælland
Flere og flere unge oplever mistrivsel og social isolation. Det kan vise sig som ensomhed, tilbagetrækning fra sociale fællesskaber, manglende skolegang, angst for sociale situationer eller en følelse af ikke at kunne følge med jævnaldrende.
Mistrivsel hos unge kan have mange årsager. Hos nogle hænger det sammen med angst eller depression. Hos andre kan der være tale om autistiske træk eller en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD eller ADD. Ofte er der flere faktorer på spil samtidig, og det kan være svært for både den unge og familien at gennemskue, hvad der ligger bag.
Jeg har gennem mange år arbejdet med unge i mistrivsel og social isolation – både i forhold til udredning og behandling. Mit arbejde tager altid udgangspunkt i den enkelte unges situation, ressourcer og behov.

Udredning af mistrivsel hos unge - i trygge rammer i Nordsjælland
Et vigtigt første skridt er at opnå en grundig forståelse af den unges vanskeligheder. Ofte er der behov for en diagnostisk udredning for at afklare, om der ligger en psykisk lidelse bag mistrivslen – eksempelvis angst, depression, autisme eller ADHD/ADD.
En afklaring kan ofte give både den unge og familien en større forståelse af situationen og danne grundlag for den rette behandling og støtte.

Individuelt tilpasset behandling
Udredning og behandling tilpasses altid den enkelte unge. Med mange års psykoterapeutisk erfaring og solid erfaring i udredning af psykiatriske lidelser kan vi sammen skabe overblik og en bedre forståelse af den unges udfordringer og reaktioner.
Hvis det vurderes relevant, kan medicinsk behandling indgå som en del af behandlingen. Dette sker altid på baggrund af en grundig vurdering og i tæt dialog med den unge og familien.

Vejledning og samarbejde med andre instanser
Jeg har et indgående kendskab til det psykiatriske system og de muligheder, der findes for støtte og behandling. Hvis der viser sig at være behov for yderligere hjælp, kan jeg rådgive om relevante muligheder - herunder vejlede om henvisning til eksempelvis den offentlige psykiatri eller specialiserede tilbud.
Som speciallæge i Holte i Nordsjælland har jeg et godt kendskab til de lokale tilbud og samarbejdsmuligheder.
For mange familier kan det være en stor lettelse at få hjælp til at navigere i systemet og få klarhed over, hvilke muligheder der findes.

Hvornår kan man overveje at søge hjælp til mistrivsel hos unge?
Det kan være relevant at søge hjælp, hvis en ung:
- Trækker sig fra sociale fællesskaber
- Har svært ved at komme i skole eller fastholde skolegang
- Oplever angst eller tristhed
- Bruger meget tid alene og isolerer sig
- Har vanskeligheder med sociale relationer
- Virker fastlåst i negative mønstre eller undgåelsesadfærd

Hjælp til unge i mistrivsel i Holte - Nordsjælland
Jeg tilbyder udredning og behandling af unge (over 18 år) i mistrivsel fra Holte og øvrige del af Nordsjælland, herunder Rudersdal, Virum, Lyngby, Birkerød, Frederikssund, Hørsholm og Hillerød.