Udredning og behandling af angst og stresstilstande hos privat psykiater i Holte - Nordsjælland
Angst og stress kan præge tilværelsen i en sådan grad, at det påvirker trivslen og gør det svært at passe arbejde, studie eller pleje relationer. Selvom angsten kan føles altoverskyggende behøver det ikke at være en livstilstand, for angst kan behandles - ofte med meget gode resultater.
I min hyggelige klinik tilbyder jeg specialiseret og grundig udredning og behandling for angst og stresstilstande. Formålet er at skabe klarhed over symptomer og mulige diagnoser, så vi kan finde den rette behandling. Målet er, at angsten ikke længere styrer dit liv.
Pris for udredning af angst.
Indledende vurdering + 2 udredningssamtaler: 10.000 kr
Ved komplekse tilstande (f.eks. kendte psykiatriske diagnoser eller mistanke om anden underliggende sygdom) kan der være behov for flere samtaler.

Hvad er angst?
Angst er en naturlig menneskelig reaktion, designet til at beskytte os mod fare. Men når angsten bliver overdrevet, hyppig eller opstår i situationer, der egentlig er ufarlige, kan den udvikle sig til en psykisk lidelse. Angst kan vise sig på mange måder – fra konstant bekymring og indre uro til panikanfald eller social tilbagetrækning.
Som psykiater ser jeg ofte patienter, der har kæmpet med symptomerne længe, før de søger hjælp. De fortæller ofte, at angsten styrer deres dagligdag, og at de frygter “at miste kontrollen”.
Professionel behandling er ofte meget effektiv og kan hjælpe dig med at forstå, mindske og gradvist slippe af med angsten.

Typiske former for angst
Generaliseret angst
Ved generaliseret angst fylder bekymringerne det meste af dagen – ofte om mange forskellige emner: helbred, arbejde, familie, økonomi. Tankerne kan føles umulige at stoppe, og kroppen reagerer ofte med spændinger, træthed og søvnforstyrrelser.
Panikangst
Her optræder pludselige anfald af intens angst – ofte med fysiske symptomer som hjertebanken, åndenød, svimmelhed eller frygt for at dø eller miste kontrollen. Mange begynder at undgå situationer, der minder om det første anfald, hvilket kan føre til yderligere begrænsninger.
Social angst
Social angst handler om frygten for at blive vurderet eller kritiseret af andre. Den kan føre til undgåelse af sociale sammenhænge, møder eller præsentationer – og ofte en følelse af isolation eller lavt selvværd.
Helbredsangst og dødsangst
Nogle oplever en vedvarende frygt for at fejle noget alvorligt eller for døden. Selv små kropslige fornemmelser kan udløse massiv bekymring og opretholde en ond cirkel af angst og kropslig opmærksomhed.
Fobier og tvangstanker
Der findes mange former for fobisk og tvangspræget angst, hvor bestemte situationer, objekter eller tanker skaber markant ubehag og undgåelsesadfærd. I behandlingen arbejder vi systematisk med forståelsen og gradvis reduktion af de angstfremkaldende reaktioner.

Hvad er stress?
Stress er kroppens naturlige reaktion på pres – et alarmsystem, som hjælper os med at yde og reagere hurtigt. Men vedvarende stress uden tilstrækkelige pauser kan føre til udmattelse, følelsesmæssig overbelastning og fysiske symptomer.
Langvarig stress kan udvikle sig til en egentlig stresstilstand eller depression, og symptomerne kan minde meget om angst.
Typiske tegn på langvarig stress omfatter:
- Indre uro, irritabilitet eller kort lunte
- Søvnproblemer
- Koncentrationsbesvær og nedsat hukommelse
- Muskelspændinger, hovedpine, maveproblemer
- Følelse af træthed, håbløshed eller “at være på autopilot”
- Øget forbrug af kaffe, alkohol eller medicin for at klare dagen
Hvis man flere gange har oplevet stress og udbrændthed, skal man være opmærksom på, om der kunne ligge andet bag - f.eks. ADHD, ADD eller autistiske træk

Når angst og stress hænger sammen
Angst og stress påvirker mange af de samme biologiske systemer i kroppen – derfor ses de ofte sammen. Mange patienter beskriver, at de ikke længere kan kende forskel på, om de “bare er stressede” eller reelt angste.
Det er netop her, en grundig psykiatrisk vurdering gør en forskel. Som speciallæge kan jeg vurdere, om symptomerne har karakter af angst, stress, depression – eller en kombination – og tilpasse behandlingen derefter.
Jeg kan endvidere undersøge for tegn på mere grundlæggende tilstande, som ADHD, ADD og autisme - der ofte viser sig som stress, udbrændthed og overbelastning

Hvornår skal jeg søge hjælp?
Det er naturligt at blive bange eller nervøs indimellem, men du kan overveje at søge hjælp, hvis du har
- Vedvarende bekymringer eller indre uro
- Konstante fysiske stresssymptomer uden tydelig årsag
- Manglende overskud eller glæde i hverdagen
- Frygt for at fejle, blive syg eller miste kontrol
- Vanskeligheder i sociale sammenhænge eller på arbejdet
- Søvnproblemer, tankemylder eller hjertebanken
Jeg ser både unge (fra 18 år), voksne og ældre patienter – privatbetalere og via sundhedsforsikring.

Professionel udredning af angst og stresstilstande
Et behandlingsforløb starter altid med en grundig udredning. Vi gennemgår dine symptomer, din livssituation, tidligere erfaringer samt fysiske forhold, som kan påvirke tilstanden.
Jeg bruger bl.a. det semistrukturerede interview PSE-interview (Present State Examination), så vi får et klart billede af situationen og symptomerne.
Målet er, at du føler dig forstået og tryg, mens vi sammen planlægger det rette behandlingsforløb. Udredningen kan munde ud i:

Behandling af angst og stresstilstande
Behandlingen tilpasses individuelt. Alt efter symptomernes sværhedsgrad vil behandlingen bestå af en kombination af psykoedukation, medicinsk behandling og psykoterapi.
Stresshåndtering og livsstil
Behandling af stresstilstande handler ofte om at skabe balance i hverdagens krav og ressourcer. Det kan indebære:
- Strukturering af pauser og søvn
- Arbejde med forventninger og grænser
- Inddragelse af pårørende eller arbejdsgiver ved behov
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling af angsttilstande er ofte meget effektivt - især hvis symptomerne har stået på længe eller er meget indgribende. Jeg vurderer altid nøje behovet for medicin, og sammen gennemgår vi fordele, mulige bivirkninger og forventet effekt. Inden opstart af medicinsk behandling foretages nødvendige undersøgelser, herunder blodprøver og EKG.
Vi starter altid forsigtigt og øger dosis gradvist med nøje overvågning af effekt og eventuelle bivirkninger. Der er mulighed for tæt opfølgning - men du betaler kun for det nødvendige antal medicinsamtaler.
Psykoterapeutisk behandling
Hvis der er behov for mere intensiv psykoterapeutisk behandling arbejder jeg tæt sammen med psykolog Ditte Søe. Ditte er meget dygtig og har mange års erfaring i bl.a. behandling af angst og stress. Ditte har terapi-lokale samme sted som min klinik ligger.

Sådan foregår et behandlingsforløb i klinikken
1. Indledende vurdering
Den indledende vurdering varer typisk 1-1½ time. Her afdækker vi symptomer, baggrund og mål for udredningen og behandlingen. Du får mulighed for at stille spørgsmål og få en professionel vurdering af, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt.
2. Udredningsforløbet
En udredning for angst eller en stresstilstand vil typisk strække sig over 2 udredningssamtaler af op til 45 minutters varighed. Ofte vil det være mest hensigtsmæssigt at afholde de to udredningssamtaler direkte i forlængelse af hinanden.
Samtalerne kan foregå i klinikken i Holte eller som videokonsultation, afhængigt af, hvad der passer bedst til dig.
Under udredningsforløbet vil jeg også screene for, om der kunne være tegn på en underliggende tilstand f.eks. ADHD, ADD eller autistiske træk. Hvis der er tegn på dette, taler vi om, hvorvidt du ønsker videre udredning af dette.
3. Behandling
Når symptomerne er stabiliseret, planlægges evt. opfølgende samtaler for at forebygge tilbagefald og sikre fortsat trivsel.

Udredning og behandling hos privat speciallæge i psykiatri med 20 års erfaring
Udredningen og behandlingen foretages af mig. Jeg er speciallæge i psykiatri og har mere end 20 års psykiatrisk erfaring.
Herudover har jeg en ph.d.-grad i psykiatri samt grunduddannelsen i psykoterapi. Dette bidrager til en meget professionel, fagligt velfunderet og helhedsorienteret tilgang til udredning og behandling.
I min udredning og behandling lægger jeg vægt på tryghed, nærvær, grundighed og ordentlighed. Jeg ser det hele menneske - og alle forløb er unikke.

Udredning og behandling af angst hos psykiater i Nordsjælland - privatbetaling eller sundhedsforsikring
Jeg udreder og behandler unge (over 18 år) og voksne. Du behøver ingen henvisning fra egen læge – du kan kontakte klinikken direkte, som privatbetaler eller via din sundhedsforsikring.
Se priserne her: Priser.
Konsultationerne foregår i rolige omgivelser i Holte – diskret og uden overfyldte venteværelser. Der er gratis parkering og offentlig transport tæt på.

Udredning og behandling af angst hos psykiater i Holte - uden henvisning og med kort ventetid
En privat udredning dvs. som privatbetaler eller via forsikringsselskab giver mulighed for hurtig afklaring og kontinuitet i forløbet.
Der tilbydes typisk kort ventetid, ofte omkring 1–2 uger, hvilket kan være afgørende for mange patienter, der har behov for hurtig afklaring. Jeg har desuden mulighed for at følge dig tæt, hvis der er behov for det.
En stor fordel ved et forløb hos mig er, at hele udredningen og behandlingen foregår hos mig. Dette skaber nærhed, tryghed og kontinuitet i forløbet.

Udredning og behandling af angst hos psykiater i Nordsjælland som privatbetaler eller via sundhedsforsikring
Jeg tilbyder:
- Angstudredning hos en erfaren psykiater
- Udredning af angstlidelser hos voksne
- Udredning af angstlidelser som selvbetaler / egenbetaler
- Udredning af angstlidelser via sundhedsforsikring
- Udredning og behandling af angstlidelser uden ventetid
- Mange års erfaring med udredning og behandling af bl.a. angst og stresstilstande
- Angst udredning og behandling i Nordsjælland - Holte.
- Angst udredning på Sjælland - patienter kommer til klinikken fra det meste af Sjælland.
- Mulighed for angst udredning og behandling online (videokonsultation)
Se også Ofte stillede spørgsmål om forløbet.