Privat psykiatrisk udredning og behandling af ADHD og ADHD hos voksne

Nogle voksne lever med en udiagnosticeret ADHD eller ADD, hvilket ofte viser sig som en livslang følelse af at skulle kæmpe hårdere end andre for at strukturere hverdagen, fastholde fokus eller regulere sin energi. En udredning kan give svar på, hvorfor visse opgaver føles uoverstigelige, og hvordan du bedst hjælper din hjerne på vej.

I min klinik tilbyder jeg en specialiseret udredning med fokus på både den hyperaktive type (ADHD) og den overvejende opmærksomhedsforstyrrede type (ADD).

Grundig ADHD udredning i trygge rammer i Holte

Udredning af ADHD eller ADD hos voksne kræver en grundig undersøgelse af både din nuværende funktion samt din funktion og adfærd i barndommen, da symptomerne skal have været til stede før 12-års alderen.

Allerede ved den indledende samtale vil jeg derfor spørge grundigt ind til din opvækst, skolegang, uddannelse og arbejdsliv. For at sikre en høj faglig kvalitet og en præcis diagnosticering, benytter jeg det anerkendte diagnostiske instrument Diagnostic Interview for ADHD in Adults, version 5 (DIVA- 5) (se nedenfor).

 

En udredning for ADHD og ADD kræver ofte 3-4 udredningssamtaler (ud over den indledende vurdering).

Se også FAQ om ADHD / ADD.

ADHD udredning med DIVA-5

Hvad er DIVA-5?
DIVA-5 interviewet er designet til specifikt at afdække ADHD/ADD-symptomer hos voksne. Interviewet hjælper med at undersøge:

  • Opmærksomhed: Svækkelse af koncentration, organisering og tendens til at blive distraheret.
  • Hyperaktivitet og impulsivitet: Fysisk uro, rastløshed eller tendens til at handle og tale før man tænker.
  • Funktion i hverdagen: Hvordan symptomerne påvirker dit arbejdsliv, dine relationer og din fritid

Inddragelse af pårørende: Det er værdifuldt for udredningen, hvis en person, der kendte dig som barn (f.eks. forælder), kan bidrage med oplysninger.

Se også FAQ om ADHD / ADD.

 

Da symptomer på ADHD / ADD kan ligne eller overlappe med andre tilstande som angst eller stress, vil vi altid også lave et PSE-interview (Present State Examination), hvor vi sikrer, at dine udfordringer eller mistrivsel ikke bunder i andre psykiske tilstande. PSE-interviewet er en international standard inden for psykiatrien, og screener systematisk for et bredt spektrum af symptomer (f.eks. angst og depression). 

Hvad får du ud af udredningen?

En afklaring giver dig fundamentet for at skabe et liv i bedre balance. Efter endt udredning vil vi sammen drøfte:

  • Forståelse af diagnosen: Dine specifikke udfordringer og styrker.
  • Behandlingsmuligheder: Vejledning i mestringsstrategier og information om medicinsk behandling, hvis det er relevant. 
  • Hverdagsjusteringer: Hvordan du kan indrette dit liv, så det passer til din måde at fungere på.

ADHD udredning som privatbetaler og uden ventetid på hele Sjælland

Jeg tilbyder

- ADHD udredning hos psykiater.

- ADHD udredning af voksne.

- ADHD udredning med selvbetaling / egenbetaling.

- ADHD udredning via sundhedsforsikring.

- ADHD udredning med kort ventetid.

- Mange års erfaring med udredning og behandling af ADHD og ADD.

- ADHD udredning i Nordsjælland (Holte).  

- ADHD udredning på Sjælland - patienter kommer til klinikken fra det meste af Sjælland.  

- ADHD udredning over videokonsultation er en mulighed.

Se også FAQ om ADHD / ADD.

Tryg ADHD behandling med tæt opfølgning

Behandling af ADHD og ADD hos voksne og unge (over 18 år) kan bestå af information og rådgivning samt eventuelt medicinsk behandling.

Information og rådgivning  handler bl.a.  om at opnå bedre forståelse for symptomerne og få konkrete redskaber og strategier til struktur, planlægning og overblik i hverdagen. Der gives også vejledning om søvn, motion og gode arbejdsvaner. 

For nogle kan ADHD medicin være et vigtigt supplement, da det kan reducere symptomer som koncentrationsbesvær, impulsivitet og uro. Der gives samme type medicin til både ADHD og ADD.

Inden opstart af medicin mod ADHD / ADD, vil jeg informere dig grundigt om forventet effekt og bivirkninger, samt om de ting, du skal være særligt opmærksom på som f.eks. bilkørsel, behov for pillepas og medicintilskud. Vi starter altid forsigtigt og øger dosis gradvist med nøje overvågning af eventuelle bivirkninger. Inden opstart af medicin skal du have taget blodprøver og EKG . 

Se også FAQ om ADHD / ADD