Udredning og behandling af social angst hos privat psykiater med kort ventetid i Holte - Nordsjælland
Angst og stress kan medføre mistrivsel og gøre det svært at passe arbejde, studie og relationer. Men angst behøver ikke være et livsvilkår - angst kan behandles, ofte med gode resultater.
Jeg tilbyder specialiseret udredning og behandling af alle former for angst. Målet er, at angsten ikke længere styrer dit liv.
Pris for udredning af social angst (socialfobi) og andre angsttilstande: 5.000 kr
Udredningen kan først igangsættes efter en indledende vurdering.
Social angst (socialfobi)
Har du svært ved at være sammen med andre mennesker?
Mange mennesker kan føle sig nervøse før en præsentation eller være usikre i nye sociale situationer. Ved social angst (socialfobi) bliver angsten imidlertid så udtalt, at den begynder at begrænse hverdagen.
Personer med social angst frygter ofte at blive vurderet negativt, gøre noget pinligt eller virke utilstrækkelige over for andre. Angsten kan føre til, at man undgår sociale situationer, selvom man egentlig gerne vil deltage.
Social angst er en hyppig psykisk lidelse og kan behandles.
Symptomer på social angst
Social angst kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle oplever især angst i større forsamlinger, mens andre også bliver utrygge i mindre sociale sammenhænge.
Typiske symptomer kan være:
- Frygt for at blive vurderet eller kritiseret
- Bekymringer om at sige eller gøre noget forkert
- Ubehag ved at være i centrum for andres opmærksomhed
- Angst for møder, undervisning eller præsentationer
- Vanskeligheder med at tale med fremmede
- Undgåelse af sociale aktiviteter
- Rødmen, hjertebanken, svedtendens eller rysten i sociale situationer
- Overdreven grubleri før eller efter sociale situationer
For mange udvikler angsten sig gradvist gennem ungdomsårene eller det tidlige voksenliv.
Når social angst påvirker hverdagen
Social angst handler ikke om generthed eller manglende sociale færdigheder.
Mange mennesker med social angst fungerer godt fagligt og kan virke velfungerende udadtil. Indvendigt bruger de imidlertid ofte store kræfter på at håndtere bekymringer, selvkritik og undgåelsesadfærd.
Angsten kan påvirke:
- Arbejde og studier
- Sociale relationer
- Parforhold
- Fritidsaktiviteter
- Livskvalitet og selvværd
Nogle begynder desuden at bruge alkohol eller andre strategier for at dæmpe ubehaget i sociale situationer.
Social angst kan forveksles med andre lidelser
Social angst kan ligne eller optræde sammen med andre psykiske lidelser, herunder:
- Generaliseret angst
- Panikangst
- Depression
- ADHD
- Autisme spektrum forstyrrelser
- Undgående (ængstelig) personlighedsforstyrrelse
Derfor er det vigtigt med en grundig psykiatrisk vurdering, så årsagerne til vanskelighederne bliver belyst bedst muligt.
Udredning og behandling af social angst
Hvis du henvender dig til mig med mistanke om social angst, starter forløbet altid med en indledende vurdering. Her taler vi om dine symptomer, din baggrund, tidligere behandlingsforløb og eventuelle andre psykiske eller fysiske sygdomme. Hvis der er mistanke om socialfobi laver vi et målrettet diagnostisk interview (PSE-interview), hvor der spørges grundigt ind til angstsymptomer og også screenes for andre psykisk lidelse
Formålet er at afklare:
- Om der er tale om social angst
- Om der samtidig er tegn på andre psykiske lidelser
- Hvilken behandling der vil være mest relevant
Behandlingen afhænger af den enkelte situation og kan blandt andet omfatte psykoedukation og i nogle tilfælde medicinsk behandling.
Privat psykiater i Holte
Jeg er speciallæge i psykiatri og Ph.d. med mere end 20 års erfaring fra psykiatrien. I min hyggelige klinik i Holte tilbyder jeg tryg og professionel udredning og behandling af blandt andet social angst, generaliseret angst, OCD, PTSD, depression, ADHD og autisme hos voksne over 18 år.
Du kan henvende dig som privatbetaler eller via sundhedsforsikring.
Ønsker du en vurdering, er du velkommen til at kontakte klinikken for information om aktuelle ventetider og ledige tider.