Hvordan genkender man symptomer på angst, og hvornår bør man søge hjælp?
Angst og stress er blandt de hyppigste årsager til, at mennesker søger hjælp hos en psykiater. Mange oplever perioder i livet, hvor belastningen bliver for stor, eller hvor kroppen begynder at reagere med uro, spændinger eller bekymringer, som kan være svære at kontrollere.
I mit arbejde som psykiater møder jeg ofte mennesker, som længe har forsøgt at klare sig selv, før de søger hjælp. For nogle har symptomerne stået på i årevis eller begrænset deres livsudførelse, før de kontakter mig for en grundig vurdering og en forklaring på det, de oplever.
Hvad er angst?
Angst er en naturlig og vigtig reaktion, som hjælper os med at reagere på fare. Men når angst opstår uden en reel trussel – eller bliver så intens, at den begrænser hverdagen – har den udviklet sig til en angstlidelse.
Angst kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle oplever pludselige anfald af intens uro stigende mod panik, mens andre får angst i særlige situationer f.eks. sociale sammenhænge, større menneskemængder eller i offentlig transport. Angsten kan også vise sig som en mere vedvarende tendens til ængstelighed, hvor man lever med konstante bekymringer, der giver psykiske og fysiske spændinger.
Typiske symptomer på angst kan være:
- Hjertebanken eller trykken for brystet
- Åndenød eller fornemmelse af ikke at kunne få luft
- En klump i halsen og en snurrende fornemmelse i hænder og fødder
- Svimmelhed eller uro i kroppen
- Tankemylder og bekymringer
- Søvnproblemer
- Undgåelse af bestemte situationer
- Koncentrationsbesvær
Angst kan være meget ubehagelig, men det er vigtigt at vide, at den kan behandles – og at mange oplever betydelig bedring med den rette hjælp.
Hvad er stress?
Stress opstår, når krav og belastninger overstiger vores ressourcer gennem længere tid. I begyndelsen kan stress føles som øget travlhed eller spænding, men hvis belastningen fortsætter, kan kroppen og psyken reagere mere tydeligt.
Stress kan udvikle sig gradvist, og mange opdager først sent, hvor belastede de egentlig er.
Typiske symptomer på stress kan være:
- Træthed og udmattelse
- Søvnproblemer
- Irritabilitet eller følelsesmæssig sårbarhed
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Hovedpine eller muskelspændinger
- Følelse af at være overvældet
- Manglende overskud til daglige opgaver
- Nedsat tro på egne evner
Langvarig stress kan påvirke både den mentale og fysiske sundhed og øger risikoen for blandt andet angst og depression.
Når angst og stress hænger sammen
Angst og stress optræder ofte sammen. Længerevarende stress kan føre til øget angst, og angst kan i sig selv være en belastning, som fører til stress.
For mange mennesker kan det være svært at skelne mellem de to tilstande, og ofte vil symptomerne overlappe.
Derfor er en grundig psykiatrisk vurdering vigtig. Det handler ikke kun om at stille en diagnose, men om at forstå, hvad der ligger bag symptomerne, og hvordan man bedst hjælper den enkelte.
Et personligt perspektiv fra min kliniske hverdag
Noget af det, jeg ofte hører fra mennesker med angst og stress, er, at de længe har forsøgt at holde sammen på hverdagen, selvom det har været svært. En del fortæller også, at omgivelserne har svært ved at forstå symptomerne, og nogle har oplevet, at deres nærmeste er blevet frustrerede og irriterede over angstens irrationelle natur. Angst og stress kan derfor føles meget ensomt.
Mange beskriver en følelse af at skulle tage sig sammen eller klare sig selv – og søger først hjælp, når symptomerne bliver så belastende, at de ikke længere kan ignoreres.
Det er en erfaring, jeg møder igen og igen i mit arbejde som psykiater. Og det er også derfor, jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg ramme, hvor der er tid til at forstå symptomerne i sammenhæng med den enkeltes livssituation.
Hvornår bør man søge hjælp for angst eller stress?
Det kan være svært at vurdere, hvornår det er tid til at søge hjælp. Mange håber, at symptomerne går over af sig selv, eller at de blot skyldes en travl periode.
Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis:
- Symptomerne har stået på i længere tid
- Hverdagen begynder at blive påvirket
- Søvnen er forstyrret gennem længere tid
- Man undgår situationer på grund af angst
- Man føler sig konstant overbelastet
- Man mister glæde eller energi i dagligdagen
En tidlig vurdering kan ofte forebygge, at symptomerne udvikler sig yderligere.
Hvordan foregår udredning for angst og stress?
En grundig udredning for angst og stress indebærer typisk flere elementer.
Først og fremmest handler det om en samtale, hvor der er tid til at gennemgå symptomer, belastninger, livssituation og tidligere erfaringer. Det kan også være relevant at inddrage spørgeskemaer eller andre vurderingsredskaber.
Formålet er at opnå en klar forståelse af:
- Hvilke symptomer der er til stede
- Hvor længe de har stået på
- Hvilke belastninger der har været i perioden
- Om der er andre psykiske tilstande til stede
- Hvilke behandlingsmuligheder der er relevante
En grundig udredning er afgørende for at kunne tilbyde den rigtige behandling.
Behandling af angst og stress
Behandling afhænger af symptomerne og deres sværhedsgrad. For mange vil en kombination af flere tilgange være mest effektiv.
Behandlingen kan blandt andet bestå af:
- Psykoedukation (viden om angst og stress)
- Samtalebehandling
- Strukturering af hverdag og belastninger
- Medicinsk behandling, hvis det er relevant
- Rådgivning om håndtering af symptomer
Formålet er ikke kun at reducere symptomerne, men også at give redskaber til at forebygge tilbagefald.
Angst og stress hos personer med ADHD eller autisme
Hos nogle mennesker kan angst og stress være tæt forbundet med andre tilstande, som for eksempel ADHD, ADD eller autisme.
Hvis man har vanskeligheder med koncentration, struktur eller socialt samspil, kan det øge belastningen i hverdagen og dermed risikoen for stress og angst.
I sådanne tilfælde er det vigtigt at vurdere, om der kan være underliggende forhold, som bør afdækkes som led i en samlet psykiatrisk vurdering.
Muligheden for bedring
Selvom angst og stress kan føles overvældende, er det vigtigt at vide, at der findes meget gode behandlingsmuligheder.
Mange oplever en betydelig bedring, når de får en grundig vurdering og en behandlingsplan, der er tilpasset deres behov.
Det første skridt er ofte at søge hjælp og få sat ord på det, man oplever.
Hvem kan have gavn af en psykiatrisk vurdering?
I min praksis møder jeg især unge (over 18 år) og voksne, som oplever:
- Angst eller bekymringer, der fylder i hverdagen
- Stress og udmattelse
- Søvnproblemer
- Koncentrationsbesvær
- Følelse af at være overbelastet
- Samtidige symptomer på depression
For nogle handler det om at få stillet en diagnose. For andre handler det om at få klarhed over, hvad der sker, og hvordan man bedst kommer videre.
Og husk…
Angst og stress er ikke tegn på svaghed! Det er ofte tegn på, at belastningen har været for stor i for lang tid. Desuden er et element af arvelighed og biologi, og hvis man kigger efter, kan man ofte få øje på andre i familien, der har haft angst, stress eller depression.
Op mod en tredjedel af befolkningen vil på et tidspunkt få en angstlidelse, og du kender (måske uden at vide det) formentlig nogen, der også har haft angst.
Min erfaring er, at mange oplever en lettelse allerede ved at få en forklaring på deres symptomer og en plan for, hvad næste skridt kan være.
Der findes hjælp – og der findes gode veje videre.